DET STORE TRAFIKSPIL

I trafikken råder tilfældighederne – og ikke mindst dygtigheden. Selv om det er tilfældigt, om du en dag møder én, der glemmer at se sig for, er det din dygtighed og viden om trafik, der bringer dig helskindet ud af en farlig situation. I DET STORE TRAFIKSPIL er det øjnene på terningen, der er tilfældigheden. Men det er din dygtighed til at svare på spørgsmål om trafik, der afgør, om du vinder spillet. Her er reglerne.

Det store trafikspil

Antal deltagere: 2-6
Alder. 6-99 år

Spillet består af:

  • En kæmpe spilleplade på 82 x 62 cm
  • 2 terninger
  • Cykler og biler til at flytte med på pladen
  • 1 timeglas til ca. 20 sekunder
  • 1 fløjte
  • IOO kort med spørgsmål til cyklister
  • IOO kort med spørgsmål til bilister
  • IOO billedkort med situationer og færdselstavler for cyklister
  • IOO billedkort med situationer og færdselstavler for bilister
  • 50 kort hvor “alt kan ske”
  • 6 færdselstavler til at placere på spillepladen
  • 1 politiskilt
  • 50 stk. 1-point kort
  • 50 stk. 3-point kort
  • 50 stk. 5-point kort

I DET STORE TRAFIKSPIL gælder det om at samle point-kort. Vinder af spillet er den, der har samlet flest point ved at svare rigtigt på spørgsmål om trafik. Der er tre point-kategorier. 5 point, 3 point og 1 point.

Før spillet begynder:

Hver spiller skal vælge, om man vil være cyklist eller bilist. Er man cyklist, får man spørgsmål, der retter sig mod børn. Det vil sige spørgsmål om regler for cyklende og gående. På spillepladen skal man flytte rundt med en cykel. Er man bilist, får man spørgsmål, der udelukkende retter sig mod voksne. På spillepladen skal man flytte rundt med en bil.
Én spiller skal udpeges til at være spillets politimand. Politimanden holder styr på udbetaling og indbetaling af point til spillets “bank”, læser spørgsmålene højt, kontrollerer at tiden og reglerne overholdes – og afgør eventuelle uenigheder.
Spillets politimand anbringer politiskiltet foran sig.
Politimanden må gerne være med i spillet. En af de andre spillere skal så blot læse spørgsmålene op for politimanden.
Hver spiller får før start udleveret 2 stk. 1- point-kort, 2 stk. 3-point-kort og 2 stk. 5- point-kort.

Inden start skal I beslutte, om I vil spille trafikspil i første, andet eller tredje gear.

Første gear.

I spiller én omgang på den brede firkantede vej. I skal se bort fra midterstriben – den får først betydning i tredje gear. I må kun køre rundt på pladen i urets retning. Når første spiller når mål, har hver af de andre spillere to ekstra slag til at komme over målstregen. Er man stadig ikke kommet over målstregen, skal man betale ét point til spillets “bank” for hvert felt, man mangler i at komme over målstregen. Vinder af spillet er den, der har flest point.

Andet gear.

I spiller på den brede vej og de øvrige sideveje. I skal se bort fra midterstriben. I må kun køre rundt i urets retning. Før I starter, skal I aftale, hvor lang tid I vil spille. 30 – 60 minutter er passende, afhængig af, hvor mange spillere I er. Når tiden er gået, har hver spiller tre ekstra slag til at komme i mål. Er man herefter stadig ikke kommet i mål, koster det ét point for hvert felt, man mangler i at komme over målstregen. Betal til spillets „bank.”

Tredje gear:

Nu bliver spillet avanceret: Der indføres højrekørsel. Det vil sige, at I kun må flytte cykler og biler rundt på højre side af midterstriberne. Præcis på samme måde som i den rigtige trafik. Der kan skiftes retning, hver gang man er ud for en stiplet linje. I må altså køre rundt på pladen, præcis som I vil. Blot I kører på højre side af midterstriben. Men der må kun være én cykel eller bil på hver af “omvejene- uden for den brede rute. Dén der kommer først ind på en “omvej”, har hele vejen for sig selv.

Før start skal I aftale, hvor lang tid I vil spille. Spillet afsluttes på samme måde som under andet gear. Blot skal man nærme sig målstregen i urets retning! Det gælder altså om at planlægge godt, så man ikke risikerer at komme over målstregen fra den forkerte side..!
I skal bruge to terninger, når I spiller i tredje gear.
Så er der kun tilbage at placere færdselstavlerne. “Stop-tavlen” skal stå ved færgen. De fire “point-tavler” kan I placere. hvor I vil. Blot det ikke er på et felt, hvor der i forvejen er tegnet en færdselstavle. Lander en spiller på et felt ud for en point-tavle, indkasserer spilleren automatisk 3 point.

Når alt dette er klaret, kan I starte spillet. Hver spiller får ét kast med terningen. Den der får det højeste antal øjne, får lov til at starte spillet. Derefter går det efter tur i urets retning rundt om bordet.

Når spillet er i gang:

Man kan lande på tre forskellige felter:
På felter med spørgsmålstegn får man et mundtligt spørgsmål om trafik. Flytter man fx rundt med en cykel og har slået et lige antal øjne for at lande på feltet, får man cykel-spørgsmålet, der står under “lige” Slår man et ulige antal øjne, får man naturligvis spørgsmålet under “ulige” Cyklist-spørgsmålene er rettet mod børn og indeholder også spørgsmål om gående.

Bilist-spørgsmålene er rettet mod voksne med kørekort.
Der er spørgsmål i tre forskellige kategorier: Teknik, regler om taktik. Teknik handler først og fremmest om bilers og cyklers udstyr. Regler handler om færdselsregler og færdselstavler. Taktik handler om, hvordan du klarer en vanskelig situation i trafikken.
Politimanden beslutter. hvor lang tid man har til at svare på et spørgsmål. Når han blæser i fløjten, er tiden udløbet.

På felter med et timeglas skal man se på en tegning fra trafikken eller en færdselstavle. Er man cyklist i spillet, får man et cyklist-spørgsmål, er man bilist får man et bilist-spørgsmål. Man skal forestille sig, at det man ser på tegningen, er det samme, som man ville se foran sig, hvis man kom kørende det samme sted. Inden spilleren ser tegningen, læser politimanden spørgsmålet op. Når spørgsmålet er forstået, må spilleren se på tegningen. I det samme vendes timeglasset og senest når sandet er løbet igennem, skal man svare på spørgsmålet.
Man må gerne få gentaget spørgsmålet.
Politimanden bruger fløjten til at markere, når tiden udløber.
Det gælder om at lytte godt efter spørgsmålet. se nøjagtigt på tegningen og svare så præcist som muligt.
Politimanden afgør selv, om han vil hjælpe lidt.

På felter med et udråbstegn kan alt ske: Du kan risikere at skulle aflevere nogle point, måske får du nogle – måske sker der noget helt andet. Feltet hedder “alt-kan-ske”

Øvrige regler:

Spillet starter i byen. Her kan der være tæt trafik, så der må gerne være flere spillere på hvert felt. Når man er kommet ud af byen, må der kun være én spiller på hvert felt. Kører man ind på et felt, hvor der allerede er en spiller, må man rykke tre felter tilbage.
Lander man på en fodgængerovergang eller på jernbaneoverskæringen, skal man vente en omgang på fodgængere eller på toget.
Der er fuldt stop ved færgen. Uanset hvad man har slået, skal man altid stoppe før færgen. Man skal slå en etter eller en sekser for at komme over med færgen.
Færgen tæller ikke med som et spillefelt.
Der må gerne stå flere spillere på samme felt og vente på at komme over med færgen.
Udgår en spiller for point-kort, kan man få 5 point ved at vente en omgang. Denne regel gælder kun for spillere, som er helt udgået for pointkort.

Oplysninger specielt for spillets politimand

– og til orientering for de øvrige spillere:

Der er kort i fem forskellige kategorier:
– Spørgsmåls-kort til cyklister
– Spørgsmåls-kort til bilister
– Billedkort til cyklister
– Billedkort til bilister
– Alt-kan-ske kort

Før start placeres kortene i fem bunker. I de to bunker med billedkort anbringer du “dæk-kortet” øverst. Så kan de andre ikke se, hvad der står på kortene nedenunder. Samtidig fortæller dæk-kortet, hvilken kategori hver bunke har Når en spiller skal have et spørgsmål fra en af de to bunker. tager du forsigtigt kortet under dæk-kortet op. Ingen må se det! Dæk-kortet bliver liggende og skjuler de resterende kort.

Sådan gi’r du point:

Svarer en spiller fuldstændig korrekt på et spørgsmål, får spilleren 5 point.
Svarer en spiller næsten rigtigt. Får spilleren 3 point.
Svarer en spiller blot lidt rigtigt på et spørgsmål. får spilleren 1 point.
Er svaret helt forkert. får spilleren ingen point.

Kan en spiller ikke svare på et spørgsmål, kan politimanden beslutte at give spørgsmålet videre til de øvrige spillere.
Den der svarer først på spørgsmålet, får I point.
Politimanden bestemmer suverænt, hvordan pointene skal fordeles. Når det er politimanden. der skal svare på spørgsmål. skal de andre spillere blive enige om. hvor mange point politimanden skal have.
Fløjten bruges når tiden er udløbet. samt hvis der er behov for at skære igennem en diskussion mellem spillerne.

Sådan afsluttes spillet

Når den første spiller er kommet i mål og de andre har fået deres ekstraslag, tælles pointene sammen. Vinder er spilleren med flest point.

God fornøjelse med spillet

– og held og lykke i trafikken!

Spillet er udviklet i samarbejde med:

RÅDET FOR STØRRE FÆRDSELSSIKKERHED
&
TOP-GAME