Battleship

Din mission

I Battleship skal du være den første, der sænker modstanderens 5 skibe.

Udstyr

2 spilenheder• 10 skibe• Røde pinde• Hvide pinde

Første gang I spiller

Tag spildelene forsigtigt ud af plastikrammen. Brug om nødvendigt en neglefil eller sandpapir til at fjerne overskydende plastik fra spildelene. Kasser rammen, når alle spildelene er taget ud.

Gør dig klar til kamp

1. Adskil spilenhederne ved at skubbe dem fra hinanden. Hver spiller tager en spilenhed.

2. Spillerne sætter sig over for hinanden med spilenhederne åbne. Låget på hver spilenhed danner en barriere, der skjuler havgitteretfor modstanderen. Hold lågene åbne under hele spillet.

3. Hver spiller tager en flåde på 5 skibe

Battleships

4. Placer hver især i hemmelighed jeres flåde på havgitteret ved at trykke skibene ned i de hævede huller. I kan placere jeres skibe lodret eller vandret (som vist på illustrationen), men ikke diagonalt. Skibene må ikke placeres sådan, at de rager ud over havgitteret. Skibene må ikke flyttes, efter at spillet er gået i gang.

5. Hver spiller tager halvdelen af de røde og halvdelen af de hvide pinde og lægger dem i opbevaringsrummene på siderne af deres havgitter som vist på illustrationen.

Angrib

  1. Beslut, hvem der starter. Derefter skiftes du og din modstander til at sige koordinater og affyre et skud pr. tur for at ramme den andens skibe. For at affyre et skud skal du vælge et hul på dit målgitter og sige tal og bogstav for koordinaterne højt
  2. Når din modstander skyder på dig, skal du sige, om skuddet var en fuldtræffer eller en forbier. Hvis det var en fuldtræffer, skal du markere det ramte skib på dit havgitter
  3. Spilleren, der skød, markerer skuddet på sit målgitter (på spilenhedens låg). Marker fuldtræffere med røde pinde og forbiere med hvide pinde

Når du sænker et skib

Når alle hullerne på et skib har en rød pind, er det sænket og skal fjernes fra havgitteret. Fortæl din modstander, hvilket skib der er sænket.

Sådan vinder du

Den spiller, der først sænker hele modstanderens flåde, har vundet Battleship!

Opbevaring

Placer de 10 skibe på de 2 havgitre, og læg pindene i opbevaringsrummene.
Luk.

Hasbro gaming

Se også: Sænke Slagskibe