Æselspillet

For 2 – 8 deltagere fra 5 år.

æselspil

Æselspillet er et sjovt kortspil for børn  i alle aldre mdmdmdm

Spillets start

Kortene blandes og fordeles mellem deltagerene. Hver deltager anbringer sine kort i en bunke foran sig med bagsiden opad. Den yngste deltager starter og der fortsættes i urets retning.

Deltagerene vender på skift det øverste kort i deres bunke og anbringer det foran deres bunke med billedsiden opad.

Hvis en deltager vender et kort, der i opad- eller nedadstigende rækkefølge passer på et kort, vendt af en anden deltager, anbringes kortrt ovenpå dette kort. Dvs. at man både kan lægge kort nummer 6 og kort nummer 8 oven på kort nummer 7. Herefter får deltageren ret til at anbringe endnu et kort, enten et kort fra sin bunke af allerede vendte kort, eller et kort, der endnu ikke er vendt. Således fortsættes, indtil deltageren vender et kort, der ikke passer noget sted. Turen går så videre til næste deltager.

Når en spiller vender kort nummer 1, lægges dette kort midt på bordet med billedsiden opad. Ovenpå dette kort, skal deltagerne anbringe kort i opadstigende rækkefølge efterhånden som de vendes, dvs. ovenpå kort nummer 1 lægges kort nummer 2, oven på kort nummer 2 lægges kort nummer 3 osv. men ellers gælder de samme regler som nævnt ovenfor.

Kort der passer på midterbunken, skal placeres på midterbunken og må ikke placeres andre steder. Hvis et kort ikke passer på midterbunken, men kan passe på flere af de andre deltageres bunker, skal kortet anbringes hos den deltager, der sidder nærmest på ens venstre side.

Æselkortet

Hvis en deltager overseren muligehd for at komme af med et kort, får deltageren æselkortet og kaldes “æsel”. Desuden får deltageren et kort fra hver af de andre deltageres bunker med ikke-vendte kort. Næste gang en anden deltager overser en mulighed for at lægge et kort, går æselkortet videre til denne deltager.

Når en deltager har vendt alle sine kort, og turen kommer denne deltager igen, vender deltageren sin bunke med bagsiden opad og begynder forfra med at vende kortene.

Hvem vinder

Den deltager, der først kommer af med alle sine kort, har vundet. Hvis deltageren har æselkortet, er det dog den deltager, der bliver næsthurtigst færdig som vinder æselspillet