Kategoriarkiv: Terningspil

Spil hvor Terninger er det bærende element

Yatzy

2-10 deltagere, fra 8 år

Yatzy er opdelt i 13 kombinationer, som er yderligere opdelt i to sektioner, den øvre og den nedre, samt chance og Yatzy. Reglerne kan varierer en smule fra egn til egn, men her beskæftiger vi os kun med reglernes udgangspunkt. Man spiller kombinationerne vilkårligt, og der er altså ingen tvungen rækkefølge.

yatzySpillets runder

En runde spilles på den måde, at man kaster de fem terninger og beholder dem, man vil benytte til denne rundes kombination. Dernæst kaster man de resterende terninger. Man kan kaste tre gange i alt. Når man rammer en kombination, får man det antal point øjnene på de benyttede terninger viser eller i særlige tilfælde, den lave (lille straight) og den høje (store straight), et fastsat antal point. Desuden får man, hvis man opnår Yatzy, 50 point oveni.

Hvis man ikke rammer en af kombinationerne, som der i løbet af spillet bliver færre og færre af, må man sætte et nul foran en af dem, der mangler. Hvis man kaster terningerne således, at en eller flere står oven på hinanden, skråt op af hinanden eller falder på gulvet, er det et omslag.

Feltet “Chance” bruges når man ikke har samlet en brugbar kombination, og man tæller øjnene sammen for de terninger, man er endt op med. Yatzy er den kombination, hvor man har fem ens, og dette er spillets bedste kombination.

Øvre sektion

I den øvre sektion findes der seks runder. Én hvor man samler 1’ere, én med 2’ere og så videre. Det gælder her om samlet at få 63 point (en sum der er mulig at opnå ved gennemsnitligt 3 ens af hver slags), hvormed man gør sig fortjent til en bonus på 50 point.

Nedre sektion

Den nedre sektion har 7 forskellige kombinationer.

  • Et par – to ens
  • To par – to + to ens
  • Tre ens
  • Fire ens
  • Lav (kaldes også lille straight) –  [1]-[2]-[3]-[4]-[5]
  • Høj (kaldes også stor straight) – [2]-[3]-[4]-[5]-[6]
  • Fuldt hus – tre + to ens
  • Chance – frit valg
  • Yatzy – Fem ens
Du kan købe dit eget eksemplar her: