Vildkatten

Vildkatten på spilregler.dk

 

 

Fra: 5 år
For: 1 – 6 deltagere

Forberedelse

Spillepladen til vildkatten samles ved at montere de otte yderstykker vilkårligt på midterstykket. Derefter placeres spillepladen midt på bordet, så alle spillerne kan nå den.
Beholderen foldes og stilles på den sekskantede fod
De 368 billedkort lægges i beholderen.
Hver spiller får tre brikker i samme farve.
Der udpeges en spilleleder.

Spilvariant 1
  1. Spillelederen tager tre billedkort op af beholderen til hver piller Disse lægger han/hun med bagsiden opad foran hver spiller.
  2. Når alle spillerne har tre billedkort liggende foran sig med bagsiden opad, vender alle hver især de tre billedkort om samtidig og kigger på motiverne. Det gælder nu om, hurtigst muligt, at finde de tilsvarende motiver på spillepladen.
  3. Når man har fundet det motiv på spillepladen der matcher ens billedkort, lægger man én af sine brikker oven på motivet på spillepladen.
  4. Den spiller der først finder alle sine tre motiver på spillepladen, siger “stop”.
  5. Spillerne beholder de billedkort hvis motiver de har nået at inde på spillepladen inden der blev sagt “stop”. Resten af billedkortene lægges tilbage i beholderen.Man kan også vælge at spille med at den spiller der sagde “stop”, skal lægge alle sine tre billedkort tilbage i beholderen hvis han/hun har lagt én eller flere af sine brikker oven på et forkert motiv på spillepladen.
  6. Spillelederen blander billedkortene i beholderen og lægger tre nye billedkort med bagsiden opad foran hver spiller.
  7. Den spiller der først har 25 billedkort, har vundet. Man kan dog vælge at aftale et andet antal kort før spillet går i gang.

Vildkatten kan også fortsættes indtil der ikke er flere billedkort tilbage i beholderen. I det tilfælde vinder den spiller der har flest billedkort når beholderen er tom.

Spilvariant 2
  1. Spillelederen tager ét billedkort op af beholderen og viser kortets motiv til alle spillerne. Det gælder nu om at være den første der finder det tilsvarende motiv på spillepladen og lægger sin brik på motivet.
  2. Den spiller der først finder motivet på spillepladen, vinder billedkortet og beholder det.
  3. Den spiller der har flest billedkort når beholderen er tom, har vundet vildkatten.

Det kan også aftales at vinderen er den spiller der først har 15

Spilvariant 3

Du kan også spille selv: Tag et billedkort fra beholderen i midten, og find det tilsvarende motiv på spillepladen. Tag så et kort mere. Ved at gentage denne proces vil du opdage at du bliver hurtigere og hurtigere til at finde motiverne for hver gang du spiller.
God fornøjelse!

Du kan købe dit eget eksemplar her: