Stratego

stratego på spilregler.dk

Fra: 8 år
For: 2 spillere

Du er hærfører for en ægte hær, din egen for at være helt nøjagtig.
Du opstiller dine tropper. Du udtænker selv, hvordan du bedst kan udnytte din slagkraft uden at slække på forsvaret. Hvis du planlægger et angreb fra højre flanke, bliver din venstre flanke så ikke for sårbar? Er din fane godt nok beskyttet?
Og vigtigst af alt: Har du gennemskuet din modstanders plan?

Æskens indhold:

• 2 x 41 spillebrikker • Spilleplade • Skærm
• 2 sorteringsæsker til spillebrikkerne

Klargøring:

Læg spillepladen på bordet med Stratego-logoet vendt opad mod
spillerne. Spillerne trækker lod om, hvem der spiller med de røde
brikker, for rød må begynde.
Anbring skærmen mellem dig og din modstander på spillepladens
midterste to rækker. Skærmen sørger for, at din modstander ikke ser, hvor du sætter dine brikker, og samtidig hjælper infor-mationerne på skærmen eventuelle nybegyndere med at lære brikkerne bedre at kende. Alle brikkerne fra høj til lav rang vises på skærmen sammen med antallet af brikker i hver rang.

Resume af spillet:

Begge spillere råder over en hær på 10 (Stratego Duel) eller 40
(Stratego Original) spillebrikker, inklusive en fane. Du skal forsøge
at erobre din modstanders fane og forsvare din egen fane.
Først skal du lave en hemmelig opstilling ved at anbringe brikkerne på din egen halvdel af spillepladen, så din modstander ikke kan gennemskue brikkernes rang. Med andre ord, du skal anbringe brikkerne med billedsiden vendt mod dig selv og med bagsiden mod modstanderen.
Brikkerne er underlagt en særlig rangorden: Jo højere nummeret er, jo højere er rangen. Hvis en brik med en høj rang tager en brik med en lavere rang, vinder brikken med den højere rang, og brikken med den lavere rang skal fjernes fra spillepladen.
Fanen kan erobres med alle fjendtlige brikker, der er i stand til at rykke.

Spillebrikkerne og opstillingen:

Spillerne tager sorteringsæsken med brikkerne i d angiver rangen. Feltmarskalen har den højeste rang meden farve, de har valgt.
På hver brik er et billede og et nummer, som nummer 10, generalen har nummer 9 osv, helt ned til spionen, som har rang nummer 1.
Kun bomberne og fanen er uden numre, fordi de spiller en særlig rolle i spillet.

strategobrikker på spilregler.dk Du skal anbringe dine brikker på de nederste, fire rækker på spillepladen. Brikkerne skal anbringes med ryggen mod mod-standeren, så det kun er dig, der kan se billederne. De to midterste rækker (dem med søerne) forbliver tomme. Under opstillingen må der ikke anbringes nogen brikker på søerne.
Opstillingen på pladen er en vigtig del af spillet. Ofte er opstillingen afgørende for, om du vinder eller taber. Der er et par gode råd i slutningen af denne spillevejledning.
Når spillerne er klar med deres opstilling, fjernes skærmen.

Spillets forløb:

Rød begynder. Derefter skiftes spillerne til at flytte en brik. Du kan flytte en brik til et ledigt felt eller til et felt med en af din modstanders brikker. Det sidstnævnte kaldes et angreb.
Spillerne må kun flytte en brik pr. tur!

Flytning af brikker:

Du flytter en brik ved at rykke den et felt til højre eller venstre, eller et felt fremad eller tilbage. Spejderen (nummer 2) er en undtagelse. Det kommer der mere om nedenfor. Der må kun stå én brik på hvert felt. Brikkerne kan ikke springe over andre brikker, og brikkerne må ikke flyttes diagonalt. Spillebrikkerne må ikke stå på eller springe over de to søer midt på spillepladen.

Det er ikke tilladt at blive ved med at flytte frem og tilbage mellem to felter med den samme brik. Det må du kun tre gange i træk. Det er vigtigt at huske, hvem af de to spillere, der begyndte med at rykke frem og tilbage. Den, der begyndte, skal nemlig standse først, og dette kan resultere i tab af en spillebrik.

Denne regel kendes som “tofeltsreglen”. Du må heller ikke blive ved med at forfølge en eller flere af de fjendtlige brikker. Hvis dette er tilfældet (en forfølgelse over mere end to felter) skal angriberen stoppe.

Bomberne og fanen må aldrig flyttes og skal blive på deres plads hele spillet igennem.

Der gælder særlige regler for spejderne (2). Spejderne kan springe over et ubegrænset antal af tomme felter. Det kan de selvfølgelig kun gøre i lige linje, dvs. til venstre, højre, fremad eller bagud. De kan springe så langt, de vil, så længe felterne er tomme, for de må ikke springe over dine egne eller fjendens brikker. De kan heller ikke springe over søerne. Spejderne er de eneste brikker, som kan angribe over en større afstand.

Angreb:

Når en af dine brikker står umiddelbart foran, ved siden af eller bag
ved en af din fjenders brikker, kan du angribe den.
Sådan angriber du:
Du tager din brik, slår let på den fjendtlige brik og siger din egen
briks rang (eller nummer) højt. Derefter skal din modstander sige sin
briks nummer eller rang højt. Brikken med den laveste rang slås væk
og tages af spillepladen. Hvis den angribende brik vinder, indtager
den taberbrikkens plads på pladen. Hvis den forsvarende brik vinder, bliver den stående. Hvis du angriber en brik med den samme rang, skal begge brikker fjernes fra pladen.

Du er aldrig forpligtet til at angribe. Som allerede nævnt kan
spejderen angribe over store afstande. De mellemliggende felter
skal dog være tomme, og angrebet skal foregå i lige linje. Spejderen
(2) kan derfor slå en spion (1) væk på stor afstand.

Rang:

Feltmarskalen (10) slår generalen (9) og alle af lavere rang.

Generalen (9) slår obersten (8) og alle af lavere rang. Og sådan fortsætter det nedad til spionen (1), som har den laveste rang. Rangordnen vises i rækkefølge på skærmen og i begyndelsen af disse spilleregler, hvor de står anført med rangens benævnelse (og nummer). Det er en god ide at huske rangordnen. Du kan selvfølgelig også bare bruge numrene, f.eks.: “Min 8’er slår din 5’er”. Men det lyder bedre, hvis du siger: “Min oberst slår din løjtnant”.

Bomber og minører (3). Alle brikker taber, hvis de angriber en bombe. Bomben bliver stående. Den eneste undtagelse til denne regel er minøren. Hvis minøren angriber en bombe, uskadeliggøres bomben, og bomben skal tages af spillepladen. Minøren indtager den fjernede bombes plads.

Spionen (1), som er en forførerisk dame, har den laveste rang. Alle brikker, der angriber spionen, vinder. Men de mystiske og smukke spioner kan også være meget magtfulde. Hvis en spion angriber en feltmarskal (10), forfører hun ham og vinder slaget! Dette gælder
udelukkende, hvis det er spionen, der angriber. Hvis feltmarskalen
angriber hende, vinder marskalen, og spionen skal tages af spillepladen.

Fanen kan erobres af alle modstanderens brikker, dvs. også af en
springende spejder!

Infiltratoren:

Infiltratoren har lavest rang (1). Alle brikker, der angriber ham, vinder. Men han har en særlig magt! Infiltratoren kommer
til sin ret, når han opererer på fjendens territorium, hvor han kan bruge sin særlige evne.

På fjendens territorium kan han infiltrere, dvs. at han kan angribe en fjende ved at spille en brik, som er et eller to felter væk. Bank let på fjendens brik, sig til fjenden, at du infiltrerer, og gæt, hvilken rang den brik, du angriber, har.

Hvis du gætter rigtigt, taber fjendens brik. Infiltratoren tager IKKE den tabende briks plads, men går tilbage til det felt, han kom fra.
Hvis du gætter forkert, bliver fjendens brik, hvor den er, og infiltratoren går tilbage til det felt, han kom fra. Din modstander ved nu, hvor din infiltrator er!

Bemærk: En infiltrator kan kun infiltrere, når han er på fjendens område. Infiltratoren kan infiltrere bomberne og fanen.
Infiltratoren kan også angribe på vanlig vis, men husk, at han har den laveste rang (1).

Vinderen:

Du kan vinde spillet, hvis du erobrer modstanderens fane. Du kan også vinde, hvis din modstander ikke kan rykke nogen brikker. Det vil være tilfældet, hvis modstanderen kun har bomber og fane tilbage, eller hvis bomber blokerer vejen for hans/hendes sidste spillebrikker.

Gode tip:
  • Anbring din fane på en af de bagerste rækker. Anbring eventuelt bomber rundt om fanen, så det kun er modstanderens minører (3), der kan erobre din fane.
  • Det kan også være en god ide at beskytte hjørnefelterne med bomber, som om din fane befinder sig der. I mellemtiden står din fane i virkeligheden gemt et eller andet sted i midten!
  • Obs! Undgå at anbringe for mange bomber på frontlinjen. De vil blot forhindre dine egne brikker i at kunne rykke frem.
  • Anbring brikker af både højere og lavere rang på de første to rækker. En brik er relativt godt beskyttet, hvis der er en anden brik, der rangerer mindst to gange højere, bag ved eller ved siden af. Hvis fjendens kaptajn (6) slår din Løjtnant (5), skal du trods alt mindst bruge en Major (7) til at svare igen med og vinde.
  • Anbring også et par spejdere (2) på de første rækker. Så kan du opspore fjendens fremrykning. Men anbring også nogle af spejderne bagerst på spillepladen til brug i slutspillet. Hvis du tvinges til at spille uden spejdere, er det som at kæmpe i mørke.
  • Anbring din spion (1) i nærheden af din general (9). Hvis fjendens feltmarskal (10) truer din general, kan din spion dække din general.
  • Det kan være fristende at trænge ind på fjendtligt territorium med højere rangerende brikker. Men risikoen er stor: Hvis du mister en oberst eller en brik af højere rang, vil det som regel føre til nederlag.
  • Så snart du kan identificere fjendens feltmarskal, kan din general tage enhver brik, der bevæger sig uden for dække af feltmarskalen.

Varianter af Stratego:

Stratego Original:

Alle spillebrikker skal bruges til Stratego Original, undtagen infiltratoren. Hver spiller skal derfor have 40 spillebrikker. Det vil sige, at alle felterne i de nederste fire rækker er optaget, når  brikkerne er opstillet.
Målet i spillet Stratego er at erobre din fjendes flag. Derfor er det klogest at anbringe din fane på en af de bagerste rækker, så den ikke umiddelbart kan blive erobret. Du har kun seks bomber til ekstra
beskyttelse af din fane.
Du skal fordele dine højt og lavt rangerende brikker over hele feltet, så din fjende får sværere ved at besejre din hær. Men din opstilling skal også gøre det muligt for dig selv at foretage angreb.

Stratego Duel:

Begge spillere skal have følgende 10 spillebrikker: Spillebrikkerne opstilles på spillepladens nederste, fire rækker. Du kan således vælge mellem 40 felter til dine 10 spillebrikker.
Du kan f.eks. anbringe alle dine brikker bagerst i et hjørne, hvor du også beskytter fanen med to bomber (se eksempel).
Fordelen ved denne opstilling er, at det kun er fjendens minører, der kan erobre fanen, fordi de er de eneste, der kan slå bomberne væk. Ulempen ved denne opstilling er, at modstanderen ved, hvor fanen er, så snart skærmen er taget væk.
Det er op til dig at vælge den bedste opstilling.

Stratego Infiltrator:

Spil med 7 spejdere og infiltratoren (i alt 40 spillebrikker). Spillet er det samme som Stratego Original, med undtagelse af de specielle regler, som gælder for Infiltratorspillet.

 

Du kan købe dit eget eksemplar her: