Project X – Pictureka! Find det først.

Spillets navn

Spillet går under navnet Pictureka og Project X.

Spillets formål

Find genstandene på spillebrættet, og vær den spiller, der først vinder seks kort!

Før du starter spillet

Pak alle spildelene ud, første gang du spiller. Smid alt affald væk. Læg brikkerne ud i en firkant, der måler 3×3 brikker. Det er dit spillebræt. Fordel kortene efter farve i tre bunker. Bland hver bunke, og læg dem med bagsiden opad tæt ved spillebrættet.

Sådan spiller du

Beslut, hvem der skal starte. Turen
går derefter med uret rundt.
NÅR DET ER DIN TUR
Slå med farveterningen. Træk
derefter et kort fra den bunke, der
svarer til den farve, du rullede. Hver
bunke giver dig hver sin type
mission. Se ”Missionskort”.

FLYTTESYMBOLER

Nogle kort har symboler på bagsiden, der betyder, at du skal
bytte om på, vende eller dreje spilbrikkerne. Hvis du har trukket
sådan et kort, skal du flytte brikkerne med det samme.

Byt om på placeringen af to brikker efter eget valg.

Vend en brik efter eget valg.

Drej en brik efter eget valg.

MISSIONSKORT

GRØN: Find det selv. Du er på egen hånd!
• Læs missionen højt, og slå derefter med den almindelige terning. Du skal finde det antal genstande, terningen viser.
• Vend timeglasset, og begynd at lede! Peg på hver genstand, du finder, og hold styr på, hvor mange du har fundet.
Du vinder! Hvis du finder genstande nok, før tiden løber ud, slutter din tur. Behold kortet.
Du taber! Hvis tiden løber ud, før du finder genstande nok, slutter din tur. Læg kortet tilbage nederst i bunken.

RØD: Auktion
Den spiller, der byder højest, får lov til at spille.
• Læs missionen højt, og læg derefter kortet med forsiden opad, så alle kan se det.
• Beslut, hvor mange genstande du tror, du kan finde, før tiden løber ud. Så skal du enten byde ind eller sige pas.
• Derefter skal spilleren til venstre for dig enten byde højere eller sige pas.  Auktionen fortsætter, indtil alle spillere enten har budt eller sagt pas. Den spiller, der bød højest, vender timeglasset og begynder at lede.
Du vinder! Hvis du finder genstande nok, før tiden løber ud, slutter din tur. Behold kortet.
Du taber! Hvis tiden løber ud, før du finder genstande nok, slutter din tur. Læg kortet tilbage nederst i bunken.

BLÅ: Find det først Nu skal alle spille med.
• Læg kortet med forsiden opad, så alle kan se det. Det viser en genstand, der kun findes én af på spillebrættet.
• Nu skal alle spillere lede efter genstanden. Den spiller, der
finder den først, råber ”Pictureka!”. Den spiller beholder kortet. Turen er slut.

Sådan vinder du spillet

Fortsæt spillet, indtil en spiller har vundet seks kort. Den spiller vinder!

Andre måder at spille på

FOR YNGRE SPILLERE
Børn, der endnu ikke kan læse, kan nøjes med at spille med de blå
(billed)kort.

KORTERE ELLER LÆNGERE SPIL
Afhængigt af antallet af spillere, og hvor god tid I har, kan I altid ændre på antallet af kort, man skal vinde for at vinde spillet.

SPIL MED HOLD
Spillerne fordeler sig på to hold.
Reglerne er de samme, bortset fra at I spiller som hold i stedet for
som enkeltpersoner.