Partners Plus

Partners+

Forberedelse og opstilling

Partners plus spillepladen placeres midt på bordet. I et spil, hvor man spiller 3 par mod hinanden, danner de deltagere, hvis farver er placeret diagonalt over for hinanden, par og er ”Partners”.

Altså danner grøn par med rød og blå med orange, mens lilla danner par med gul.
Spiller man derimod 2 hold mod hinanden, altså 3 mod 3, så danner rød, gul og blå hold mod orange, grøn og lilla.
Hver deltager modtager 4 brikker i deres egen farve og brikkerne placeres i startcirklen ud for deltagerens plads på spillepladen.

Uddeling af kort:
Én af deltagerne blander kortene og deler 4 kort ud til hver af de 6 deltagere. Deltagerne tager hver især deres kort op på hånden, mens de resterende kort lægges i en bunke ved
siden af spillepladen.
Hver deltager giver kort 3 gange (til kortbunken er tømt), inden turen som kortuddeler sendes videre til næste
deltager i urets retning.

Bytning af kort:
Ved 3 par mod hinanden gælder følgende:
Hver deltager bytter ét af sine kort med sin Partner (læs mere under afsnittet ”Kortenes værdier”). Kortene byttes samtidig og med bagsiden opad, så ingen kan se deres værdi.
Ved to hold mod hinanden gælder følgende: Hver deltager sender et kort videre til den Partner, der sidder nærmest i urets retning
(læs mere under afsnittet ”Kortenes værdier”).
Kortene sendes rundt samtidig og med bagsiden opad, så ingen kan se deres værdi.

Selve spillet

Deltageren til venstre for kortuddeleren
indleder spillet med at lægge ét af sine kort med forsiden opad midt på spillepladen og foretage det træk, som kortet viser. For at kunne flytte en brik fra sin startcirkel og ud på startfeltet , skal man spille et kort markeret med startsymbolet .
Når den første deltager har lagt ét af sine kort og foretaget et træk, går turen videre til næste deltager i urets retning.

Spærring:
Hvis en deltager har en eller flere af sine brikker stående på sit startfelt , kan ingen af de øvrige deltagere passere, medmindre der spilles en (5’er) som er i stand til at springe over forhindringen.

Ingen træk mulige:
Hvis en deltager kommer i en situation, hvor deltageren ikke kan anvende nogle af sine kort på hånden og dermed ikke er i stand til at foretage et træk med sine egne brikker, så lægger deltageren alle kortene ned foran sig – uden at foretage et træk. Opstår denne situation, er deltageren først med i spillet igen, når der igen bliver delt kort ud.
Bemærk: En deltager kan godt bruge et ”Byt plads”-kort eller en ”2’er” (læs mere under afsnittet ”Kortenes værdier”), uden at deltageren selv har en brik i spil.

Slå brikker hjem:
Hvis en deltager flytter en brik til et felt, hvor der allerede står én brik, så bliver denne brik ”slået hjem” og flyttes derfor tilbage til  modspillerens /medspillerens startcirkel for at starte forfra.
Hvis en deltager derimod flytter en brik til et felt, hvor der allerede står to eller flere brikker, så er det brikken, der lander på feltet, der bliver ”slået hjem” til sin startcirkel.

Runden slutter:
Når alle deltagere har spillet deres fire kort
eller lagt dem ned foran sig, tager kortuddeleren bunken med de resterende kort og deler 4 nye kort ud til hver deltager. Derefter udveksler deltagerne igen ét kort, og spillet fortsætter.

Ny kortuddeler:
Når en kortuddeler har delt kort ud 3 gange, så er det næste deltager i urets retning, der skal dele kort ud. Kortene samles ind, og den nye kortuddeler blander dem og deler 4 kort ud til hver deltager.
Turen som kortuddeler skifter på denne måde imellem deltagerne, indtil spillet er slut.

Få brikkerne i mål:
Når en brik flyttes ind på én af de fire målcirkler, er brikken fredet. Målcirklerne fyldes op fra midten af spillepladen og udad. Den første brik er altså i mål, når den står placeret på den inderste målcirkel. Den anden brik er i mål, når den står på den næstinderste målcirkel osv. Når en brik er i mål, kan den ikke længere flyttes, men er låst fast.

Bemærk: I de 4 målcirkler kan man ikke springe over sine brikker. Man skal derfor spille et kort med en værdi, der betyder, at man kan flytte sin brik på plads i en målcirkel, hvor den bliver låst fast. Kan man ikke få sin brik låst fast, fordi kortets værdi er for høj eller, fordi en anden brik spærrer vejen, så SKAL man flytte sin brik det resterende antal felter fra kortet baglæns mod spilleretningen.

Når en deltager har fået alle sine brikker i mål:
Så snart en deltager har fået sine egne brikker i mål (låst fast i de 4 målcirkler), så skal denne deltager hjælpe sin partner eller sine partnere.

Her gælder følgende:
Ved 3 par mod hinanden gælder følgende: Deltageren skal bruge sine egne kort på hånden til at flytte sin partners brikker eller eksempelvis ved at flytte rundt på modstandernes brikker med ”Byt plads”-kort.

Ved to hold mod hinanden gælder følgende:
Deltageren skal bruge sine egne kort på hånden til at flytte én af sine partneres brikker eller eksempelvis ved at flytte rundt på modstandernes brikker med ”Byt plads”-kort. Hver gang der lægges et kort, bestemmer deltageren selv, hvilken partners brikker, der skal flyttes. Er der kun én af de tre partnere, der har brikker i spil, så hjælper de to øvrige partnere denne partner.
Det gælder med andre ord om at hjælpe sin partner/sine partnere mest muligt og samtidig forhindre modspillerne i at få alle deres brikker i mål først.

Spillet vindes

Det par eller det hold, der først får alle deres brikker i mål, har vundet!
Bemærk: Det er op til spillets deltageres eget temperament, om der spilles videre indtil de øvrige placeringer er fundet.

God fornøjelse!

Kortenes værdier

Med disse kort kan man flytte EN brik det antal felter, som kortet viser.

Brikken flyttes enten fra startcirklen ud på startfeltet eller 8 felter frem.

Brikken flyttes enten fra startcirklen ud på startfeltet eller 13 felter frem.

Brikken flyttes enten ét felt frem eller 14 felter frem.


Brikken flyttes 4 felter baglæns mod spilleretningen.
Kortet kan ikke anvendes på brikker, der befinder sig i en af de fire målcirkler, men kan med fordel bruges, hvis man eksempelvis har en af sine brikker
stående i startfeltet eller i felterne 1, 2 og 3 umiddelbart efter startfeltet, da man på den måde kan bringe sig meget tæt på mål – uden at skulle bringe brikken hele spillepladen rundt.

Dette kort kan bruges til at flytte én eller flere brikker i alt 7 felter. De 7
felter kan fordeles mellem alle de brikker, man har i spil, men man SKAL dog kunne flytte alle 7 felter. Man flytter brikkerne efter hinanden og man kan kun flytte hver brik EN gang. hver brik EN gang.
Bemærk: Kan man bringe sin sidste brik ind i den yderste målcirkel og dermed låse den, så alle ens brikker er kommet i mål, så kan man bruge eventuelle overskydende felter på sin partners/sine partneres brikker.

Dette kort bruges til at bytte to vilkårlige brikker på spillepleden,
således, at de bytter plads med hinanden. Man kan bytte både sine egne, sin partners/sine partneres og sine modspilleres brikker. Man kan godt bytte to brikker i samme farve – også ens
egne. Kortet kan desuden bruges selv om, man ikke selv har brikker i spil.

Kortet kan IKKE anvendes til at bytte brikker, der er fredede; altså brikker, der opholder sig i en målcirkel i slutfeltet, eller brikker, der opholder sig på et felt sammen med en eller flere brikker i samme farve.

Kortet har følgende funktioner, når man spiller med sine egne brikker:
Man kan flytte to felter frem med en af sine egne brikker.
eller

Man kan flytte to af sine egne brikker fra sin startcirkel og ud på sit startfelt.

eller

Man kan flytte én af sine egne brikker fra sin startcirkel og ud på sit startfelt og flytte én partners brik fra dennes startcirkel og ud i dennes startfelt.

eller

Man kan flytte to af sin partners brikker fra dennes startcirkel og ud i dennes startfelt.

eller

Man kan flytte én af hver partners brikker fra disses startcirkler og ud på disses startfelter. (Dette gælder naturligvis kun, når der spilles i hold 3 deltagere mod 3. )
Kortet har følgende funktioner, når man spiller med sin partners/sine partnere brikker:
Man kan enten flytte to felter frem med én af sin partners/sine partneres brikker.

eller

Man kan flytte to af en partners brikker fra dennes startcirkel og ud på dennes startfelt .

eller

Man kan flytte én af hver partners brikker fra disses startcirkler og ud på disses startfelter. (Dette gælder naturligvis kun, når der spilles i hold 3 deltagere mod 3. )

Med dette kort har man mulighed for at rykke 5 felter frem, men kortet har også den særlige egenskab, at det
tillader en deltager at springe henover en anden deltagers startfelt, selvom der står en eller flere brikker i det.
Ingen andre kort har denne særlige egenskab.

Se også: Partners

By GameInventors

Game Inventors