Othello

othello på spilregler.dk

 

 

 

Fra: 8 år
For: 2 spillere

Om spillet

Othello stammer fra England, hvor det blev opfundet omkring 1880. Spillet var dengang kendt som ‘Reversi’. Spillerne havde 32 brikker hver, og der var ingen faste startplaceringer.

Othello

Spillet spilles på et grønt bræt med 8 x 8 felter således, at der er i alt 64 felter.  Til spillet hører 64 runde flade brikker, der er sorte på den ene side og hvide på den anden.

Spilstart

Startopstillingen er som illustreret Othello_start_spilregler.dkher på grafikken.

Der er altid sort der begynder.  Hver spiller skiftes til at lægge en brik på med sin egen farve opad og vende de brikker, trækket giver anledning til.

Spillets formål er at slutte med at have flest af sin egen farve brikker vendt opad.  Et parti kan slutte uafgjort 32-32, hvilket dog ikke kan siges sker særligt ofte.

Hvis en spiller ikke har noget lovligt træk, mister han sin tur, og den anden spiller må lægge på igen.  En spiller skal lægge, hvis han har et lovligt træk.

Hvem vinder ?

Spillet er slut, når ingen af spillere længere kan foretage lovlige træk.  Man tæller så hvor mange hvide og sorte brikker der er på brættet og afgør på denne vis hvem der har vundet.  Eventuelle tomme felter tilfalder vinderen.

Othello som sport

Dansk Othello Forbund (DOF) blev stiftet 25. november 1984, og har siden stået for afholdelse af det årlige danmarksmesterskab i Othello. Siden 1986 har forbundet afholdt den årlige internationale turnering Copenhagen Open, der er en del af European Grandprix Othello Championship (EM).