Kasino

kasino på spilregler.dk

for: 2-4 spillere

Kasino er er kortspil hvor der spilles med ét almindeligt sæt spillekort uden jokere. Spillet gælder om at erobre kort fra bordet ved at matche værdierne med de kort man har på hånden.

Kortgivning

Ved opstart af en runde får hver spiller får 4 kort på hånden (en ‘Hånd’), og der bliver lagt 4 kort på bordet med billedsiden opad. Traditionelt uddeles to kort af gangen, to til hver spiller, og to til bordet, dette gentages hvorefter, de resterende kort lægges til siden.

Spillets gang

Den der sidder efter ‘kortgiveren’ starter første runde, med at lægge et kort fra sin ‘hånd’, og udføre en (eller flere) af de følgende handlinger:

  • Udsmide: Afgive et af sine kort ved at lægge det på bordet med billedsiden opad.
  • Matche: Alle kort kan bruges til at tage et eller flere kort med den samme værdi, der ligger på bordet.
  • Kombinere: Alle kort kan bruges til at tage to eller flere kort hvis værdi tilsammen er lig værdien af det kort der bruges til at tage dem med. For eksempel kan en spiller tage en 3 og en 6 med en 9, eller man kan tage en 2, 4, og 4 med en 10.
  • Bygge Kort kan bygges op på en af to måder (se: Bygninger).

En spiller må kun lave to af de overstående handlinger når der Matches og Kombineres samtidigt; altså en spiller må tage en 3 og en 4, plus en 7 med sin egen 7er.

Tage stik.

De kort man samler sammen ved at matche eller kombinere, udgør spillerens stik og lægges i én bunke med bagsiden opad. Man SKAL ikke tage stik hvis man kan, det er op til spilleren selv, om man ønsker at tage stik, hvis ikke, må man lægge et kort ud på bordet eller bygge.

Hvis en spiller rydder bordet når han/hun tager et stik, kaldes det en ‘svupper’, og dette giver 1 point til sidst. ‘Svupperen’ markeres, ved at spilleren vender et af sine kort, fra sin stik bunke.

Spillerne skiftes til at spille et kort indtil de ikke har flere kort på hånden, hvorefter de hver får 4 nye kort fra bunken og næste ‘hånd’ startes af den næste spiller ved bordet. Således fortættes indtil bunken er tom, hvorefter der tælles point sammen. Den sidste ‘hånd’ skal markers af kortgiveren ved at udmelde “sidsten”.

Den der får det sidste stik får resten af kortene der ligger på bordet, og dermed ‘sidsten’.

Kort værdier

Kortene har den værdi som de angiver, med enkelte undtagelser idet enkelte kort antage to værdier:

  • Ruder 10 (Store kasino) har værdien 10 eller 16.
  • Spar 2 (Lille kasino) har værdien 2 eller 15
  • Esser har værdien 1 eller 14
  • Spar 5 rydder bordet.
Bygninger:

At bygge er en måde at forsøge at sikre kort på bordet til næste gang det er ens tur. Man bygger ved at lægge et kort oven på et andet kort på bordet, dette må man gøre, hvis summen af de to kort til sammen er lig værdien af et andet kort, spilleren har i sin ‘hånd’.

Bygger:

For eksempel må en spiller lægge en 2 oven på en 7 på bordet, og melde “bygger ni”, forudsat at spilleren har en nier i sin ‘hånd’. Disse to kort må nu ikke splittes, og skal behandles som en enkelt nier, og kan tages af spilleren i næste tur, hvis altså ingen modspiller enten tager dem først, eller bygger videre.

Bygger ‘videre’:

En modspiller kan også tage de opbyggede kort ved at øge værdien. For eksempel, kan en bygget 9, bygges videre til 10 med et es, hvis altså spilleren der bygger videre har en tier på hånden. Den spiller der bygede først må også selv bygge videre såfremt han har de passende kort på hånden.

Man kan ikke bygge ‘videre’, når først der er bygget ‘mere’

Bygger ‘mere’:

Er det muligt at bygge flere 9’ere, og så skal man lægge dem i samme bunke. Dette kaldes at bygge ‘mere’. Det er muligt at bygge, så længe der er kort nok til at lave stik til det, og så længe spilleren der bygger, har mulighed for at tage stikket med samme ‘hånd’.

Når man bygger på denne måde kan den byggede værdi tages af alle andre spillere dersom de har et kort der matcher værdien.

Den anden måde at bygge på, er at en spiller lægger et af sine kort oven på et kort på bordet hvis værdien er den samme, og melder at disse kort er bygget sammen. Altså, en spiller kan lægge en 7 oven på en 7 og melde “mere syv”, hvis han selv har en syver mere på hånden. Værdien af disse byggede kort kan ikke ændres og kan derfor kun tages af modspiller såfremt de også har en syver.

Hvis man bygger noget så SKAL man tage et stik ind den efterfølgende tur, dog behøver det ikke være det man lige har bygget. Dog SKAL en bygning tages ind i samme ‘hånd’.

Man må ikke selv lave flere bygninger, før den forrige er samlet op fra bordet.

Point optælling

Når alle kort fra bunken er spillet bliver der delt point ud til spillerne. Point deles ud således:

  • 2 point for flest spar
  • 1 point for flest kort
  • 2 point for ruder 10
  • 1 point for spar 2
  • 1 point for hvert es
  • 1 point for at få det sidste stik (‘sidsten’).
  • 1 point for hver gang man ryddede bordet (‘svupper’).

Er der mere end en spiller med flest kort/spar, gives ingen points for dette.  Der kan altså maksimalt gives 11 point foruden ‘svuppere’.

De fleste spiller med at ‘svuppere’ udligner hinanden. sådan at forstå, at hvis alle spillere opnår en ‘svupper’, så vender hver spiller ét kort som markerer ‘svupper’.

Hvem vinder ?

Der spilles traditionelt det antal runder der skal til før en spiller har fået 21 point, hvormed han/hun vinder spillet.