Kategoriarkiv: Familiespil

Muldvarpe-Kompagniet

I Muldvarpe-Kompagniet gælder det om at grave alt hvad remmer og tøj kan holde, for kun én muldvarp når målet.

Et spil for 2 – 4 grave-freaks fra 8 år.

Muldvarpe-kompaniget

Indhold:

4 forskellige gravelag

1 mållag med ”Den Gyldne Skovl”

10 røde muldvarpe (bund-holdet)

10 blå muldvarpe (super-holdet)

10 grønne muldvarpe (knock-out-holdet)

10 gule muldvarpe (dynamit-holdet)

4 sæt talbrikker i hver sin farve (med værdierne 1,2,2,3,3,4)

Muldvarpe-kompaniget

I ”Muldvarpe-Kompagniet” hersker der i dag en spændt nervøsitet. Det er atter tid for den årlige grave-konkurrence om ”Den Gyldne Skovl”. En ting er sikker: Også i år vil kun én muldvarp nå helt ned til målet.

Vil det igen blive Super Mulle fra det legendariske bundhold, kaldet ”Bossen”, eller slår Mikkel Muldvarp til denne gang? Det bliver spændende at se. Holdne gør sig klar, for om lidt går det løs!

Forberedelse

Gravelagene

Allernederst i æskeindsatsen lægges mållaget med ”Den Gyldne Skovl”. Ovenpå lægges de fire gravelag i denne rækkefølge: Nederst den blå, derpå den lysebrune, så det røde lag (forskellige jord. Og minerallag) og allerøverst det grønne lag (græsplænen med muldvarpeskuddene). Hvert lag har huller (udstansninger). Hvert gravelag kan drejes til seks forskellige positioner. Så der er altid nye veje at grave.

Muldvarpene

Muldvarpe-Kompagniet kan spilles af 2, 3 eller 4 spillere. Hver spiller udvælger sig en muldvarpe-farve. Ved to spillere får hver spiller 10 muldvarpe, ved 3 spillere får hver spiller 7 muldvarpe og ved 4 spillere får hver spiller 6 muldvarpe.

Talbrikkerne

Hver spiller får foruden sine muldvarpe et sæt talbrikker i samme farve (værdi 1,2,2,3,3,4), som vendes med tallet nedad, blande og derpå lægge i en række foran sig på bordet (Ingen snyd!).

Startopstilling

Spilleren med de mindste hænder begynder, og derpå sætter alle spillere på skift hver en muldvarp på det øverste gravelag (græsplænen). Der må kun sættes en muldvarp på hver prik (linjernes knudepunkter). I startopstillingen må der ikke stå muldvarpe i hullerne (muldvarpeskuddene). Man fortsætter med at anbringe muldvarpe, indtil holdene har alle muldvarpe på plænen. Både opstilling og spil foregår med uret.

Spillet begynder

Det gælder nu for hver spiller om at få så mange at sine muldvarpe ned i hullerne, for kun de muldvarpe, der står der, får adgang til næste gravelag. Første spiller vender en af sine brikker, han bestemmer selv hvilken, og flytter derpå sin muldvarp det antal felter, brikken viser. Derpå lægger han brikken til side med tallet opad. Når det igen er denne spillers tur, vender han en af de resterende 5 brikker. Når alle 6 brikker er brugt, blandes de og lægges igen i en række med tallet nedad. Det er i den forbindelse ligegyldigt, om man er nået til et nyt gravelag.

Regler for flytning af muldvarpene
  1. en spiller må kun flytte sine egne muldvarpe.
  2. En muldvarp skal altid flyttes i lige linje. Huller og specialfelter (i versionen for prof-gravere) tæller i den forbindelse som helt normale felter.
  3. En muldvarp må aldrig flyttes rundt om et hjørne.
  4. En muldvarp skal altid flyttes til et frit felt.
  5. En muldvarp må aldrig flyttes hen over andre muldvarpe.
  6. Man skal flytte, selv om dette betyder, al man er så uheldig at måtte tage en af Sine muldvarpe op af et hul. Dette gælder dog ikke, hvis man har alle Sine muldvarpe stående i et hul, man må da sidde over, indtil gravelaget løftes af.
  7. Hvis man ikke har nogen muldvarpe, man kan flytte – heller ikke i hullerne – går turen videre til næste spiller.
Muldvarpe i alle hullerne

Når der er muldvarpe i alle hullerne, løftes gravelaget af sammen med de muldvarpe der står derpå og lægges til side. Spillet fortsattes med de muldvarpe, der klarede turen gennem hullet ned til næste lag. Således graver muldvarpene sig fra lag til lag, og der bliver hele tiden færre af dem. Når man ikke har flere muldvarpe med i spillet, er man ude.
Desværre!

Spillets afslutning

På det nederste gravelag må man benytte såvel de tre punkterede som tre fuldt optrukne linjer. Den der først får flyttet sin muldvarp ned i hullet, har vundet spillet . . .

Muldvarpe-kompaniget

“Den Gyldne Skovl”

Etter en nervepirrende og udmattende grave-konkurrence må kun mesteren. ledsaget af talrige jubelråb og bølger at begejstring, løfte det Sidste gravelag og i fulde drag nyde sin muldvarps trumf som vinder af “Den Gyldne Skovl”. Hjertelig tillykke!

Muldvarpe-Kompagniet for prof-gravere

Specialfelterne
Specialfelterne er de store prikker på gravelagene. Disse findes dog ikke på det øverste lag (græsplænen).

Hvis en muldvarp lander på et Specialfelt, må spilleren straks vende en talbrik og flytte en at sine muldvarpe det antal felter, brikken viser. Dette ekstra træk må dog ikke føre til, at muldvarpen flyttes til endnu et specialfelt.

På det nederste blå gravelag skal man benytte en af de tre fuldt optrukne veje for at komme ned til “Den Gyldne Skovl”

 

© 1995 Ravensburger Spieleverlag

Ravensburger Spieleverlag Postfach 1860 D-88188 Ravensburg

Danmarksmester

Velkommen til konkurrencen om den eftertragtede titel som Danmarksmester. Deltagere eller hold fra 7 år — en quiz på land og by, i fortid og nutid, fra Skagen til Gedser!

Danmarksmester

SPILLEREGLER

Danmarksmester har siden september 1997 været en fast radioudsendelse På DR’s P4 På alle hverdage, og udsendelsen er utrolig Populær: Med dette brætspil med 2.340 spørgsmål kan I nu selv sidde derhjemme og spille Danmarksmester.

Godfornøjelse — og må den bedste spiller blive Danmarksmester!

Indhold

Spilleplade

4 spillebrikker

5 sæt å 78 kort = 390 kort

120 bogstavbrikker

4 bogstavholdere

1 terning

Spilleregler

Kort om spillet, spillepladen og spørgsmålskortene
    1. Kast terningen, flyt din spillebrik, svar på spørgsmål om Danmark og flyt rundt om hele Danmarkskortet.
    2. Felterne på spillepladen med symbolerne trekant, cirkel og stjerne (rutefelter) giver dig et faktaspørgsmål, som du skal svare på. Felterne med rød kant giver spørgsmål om Sjælland, felterne med blå kant giver spørgsmål om øerne og felterne med gul kant giver spørgsmål om Jylland.
      Spørgsmålene er inden for de 3 kategorier inddelt på følgende måde:
      Sjælland (rød kant):
      roede symbolerNordsjælland
      Storkøbenhavn
      Syd- og Midtsjælland
      Øerne (blå kant):
      blaa symbolerFyn
      Lolland, Falster og Bornholm
      Øvrige øer (inkl. Færøerne og Grønland)Jylland (gul kant):
      gule symbolerNordjylland
      Midtjylland
      Sønderjylland
  1. Felterne med symbolet ? er chancefelter, og denne kategori indeholder lidt af hvert. Det kan f.eks. være et generelt spørgsmål om noget dansk, en lille opgave, et gratis bogstav eller at du må bytte bogstaver.
  2. Børn der deltager i spillet, skal naturligvis svare på børnespørgsmål, og de 2 nederste spørgsmål på hvert kort under stregen er netop beregnet til de yngste deltagere. Det øverste børnespørgsmål er et faktaspørgsmål, og det nederste er et spørgsmål, en opgave eller lign. i chancekategorien. Dvs. at børn ikke som de voksne får et faktaspørgsmål, der er geografisk bestemt, men et faktaspørgsmål om Danmark generelt uanset hvor på spillepladen, deres spillebrik står.
  3. Spillerne må tage 1 bogstavbrik for hvert rigtigt svar på et faktaspørgsmål. I chancekategorien giver et rigtigt svar eller en rigtigt klaret opgave 2 bogstavbrikker. Skulle der i løbet af spillet opstå tvivl om, hvorvidt en spiller har klaret en given opgave tilfredsstillende, må de øvrige deltagere i fællesskab afgøre, om spilleren har gjort sig fortjent til at få begge bogstaver eller måske kun det ene.
  4. Forsøg at danne ord af bogstavbrikkerne i løbet af spillet. Den spiller, der danner den bogstavkombination, der giver flest point (et eller flere fuldstændige ord) bliver Danmarksmester! Blanke brikker kan bruges som et hvilket som helst bogstav.

Forberedelser

Sortér spørgsmålskortene i de 3 kategorier (rød, gul og blå). Anbring kortene i de tilsvarende rum i spilleæsken. Læg bogstavbrikkerne i det store rum.

Bliv enige om hvilken pointsum spillerne skal opnå for at vinde spillet og dermed blive Danmarksmester. Det kan f.eks. være 30 point, hvilket betyder, at den spiller, der først danner et eller flere ord med sammenlagt 30 bogstavpoint eller flere, vinder spillet! Jo lavere pointsum, desto kortere bliver spilletiden.

Vælg en spilleleder. Spillelederen har til opgave at læse spørgsmålene op, og skal også holde Øje med, at spillerne tager eller bytter bogstavbrikker korrekt. I kan naturligvis også skiftes til at læse spørgsmålene op. I så fald kan det være praktisk, at spilleren til højre for dig læser spørgsmålet op for dig.

Hver deltager (eller hvert hold) får 1 bogstavholder + 2 bogstavbrikker. Bogstavbrikkerne tages tilfældigt fra æsken uden at spillerne ser, hvad det er for bogstaver, de tager. Sæt bogstavbrikkerne i bogstavholderen, eller læg dem foran dig med bogstavsiden nedad. Spillerne skal sidde på en sådan måde, at de ikke kan smugkigge i modspillernes bogstavholdere.

Vælg en spillebrik. Spillebrikkerne sættes på startfeltet, og den yngste deltager starter. Der spilles i urets retning rundt om Danmark.

Selve spillet

Spilleren (eller holdet) kaster terningen og flytter sin spillebrik lige så mange felter frem, som terningen viser. Der må gerne stå flere spillebrikker på samme felt.

Alt efter hvor på spillepladen spillebrikken lander (på et felt med rød, blå eller gul kant) tager spillelederen eller spilleren til højre et spørgsmålskort i samme farve fra æsken.

De tegnede symboler foran de 4 første spørgsmål på kortet er de samme som på spillepladens felter. Spillelederen læser det spørgsmål op, der har samme symbol som det felt, hvor spillebrikken står. Bemærk at de 2 nederste spørgsmål under stregen på spørgsmålskortene er Danmarksmester børnespørgsmål. Det første er et faktaspørgsmål (ikke geografisk bestemt) , og det andet er et chancespørgsmål.

Når spilleren (holdet) har fået læst spørgsmålet op:

Kan man ikke svare, siger man pas. Spillelederen læser derefter det rigtige svar op, og det er så næste spillers tur til at kaste terningen.

Svarer man forkert, læser spillelederen det rigtige svar op, og det er næste spillers tur.

Svarer man rigtigt på et faktaspørgsmål, må man tage 1 bogstavbrik fra æsken, og svarer man rigtigt på et chancespørgsmål, må man tage 2 bogstavbrikker. Man må ikke selv vælge bogstav, men skal tage en tilfældig bogstavbrik uden at kigge i æsken. Derefter fortsætter spilleren sin tur og kaster terningen igen.

En tur fortsætter, så længe spilleren/holdet svarer rigtigt på de spørgsmål, der bliver stillet. Brugte spørgsmålskort sættes tilbage bagest i de respektive rum i spilleæsken.

Lander man på chancen og der f.eks. står, at man må tage et eller to bogstaver, bytte bogstaver eller lignende, har man også ret til at fortsætte sin tur og kaste terningen igen. Også i disse tilfælde skal man tage eller bytte bogstaverne tilfældigt uden at kigge i æsken. Man må altså aldrig på noget tidspunkt i løbet af spillet selv vælge, hvilke bogstaver man tager eller bytter til.

I chancekategorien kan man komme ud for, at der på kortet står følgende ordlyd: ltl)u får en joker, som du kan bruge, næste gang du svarer forkert!” Dette betyder, at man har et ekstra “gratis” gæt på et spørgsmål, som man svarer forkert på. Man beholder kortet og lægger det foran sig på bordet og fortsætter sin tur. Spilleren bestemmer selv, hvornår han vil bruge sin joker. Når jokeren er brugt, sættes kortet tilbage bagest i det rigtige rum i æsken.

Spillerne skiftes til at slå med terningen, flytte deres spillebrikker langs spillepladen rundt i Danmark og besvare spørgsmålene efter bedste evne. Jo flere spørgsmål, man kan svare på, desto større chance har man for at få de bogstavbrikker, man skal bruge. Forsøg at danne ord, der giver så mange point som muligt.

Når man passerer startfeltet

Hver gang en spiller passerer startfeltet, må spilleren ENTEN tage en bogstavbrik fra æsken ELLER i stedet vælge at bytte to af sine bogstavbrikker med nye fra æsken.

Sådan regnes pointene sammen

På hver bogstavbrik er der angivet, hvor mange point bogstavet giver. Blanke brikker gælder for et hvilket som helst bogstav, men giver ingen point. For at spilleren skal få godkendt sine point, skal bogstavet indgå i et fuldstændigt ord. Løse bogstavbrikker, der ikke indgår i et ord, giver ingen point.

Hvem vinder Danmarksmester?

Vinder af danmarksmester er den deltager, som det først lykkes at danne et eller flere ord, som totalt giver mindst den pointsum, som spillerne blev enige om inden spillets start. Når en spiller når som helst i løbet af spillet finder ud af, at han  eller hun har opnået den aftalte pointsum, siger spilleren højt til de andre: “Jeg er Danmarksmester!”

Forskellige spilvarianter

  • Vælg et tema for spillets ord. Spiller man med tema, skal de ord der dannes indgå i det givne emne for at blive godkendt. Vælg f.eks. danske byer, egne i Danmark, kendte danskere, danske madretter etc.
  • Tag en bogstavbrik fra en spiller efter eget valg. 1–hver gang en spiller lander på samme felt som en modspiller, må spilleren tage en bogstavbrik efter eget valg fra modspilleren. Man må dog ikke tage et bogstav, der allerede indgår i et færdigt ord. (Hvis modspilleren ikke har nogle bogstaver, tager spilleren i stedet et bogstav fra æsken).

Rigtig god fornøjelse med Danmarksmester!

Vil du have mere Danmarksmester, så luk op for quizzen på DR, hvor Danmarksmester bliver sendt fra Østjyllands Radio til hele Danmark på alle hverdage mellem kl. 13.00 og 14.00.

Danmarksmester-spillet er udviklet af Torben Plank, der i øvrigt indgår i den faste programredaktion sammen med Elsa Holmer og Nis Boesdal.

Redaktion på Danmarksmester-spillet: Torben Plank, Peter Legård Nielsen, Kirsten Seerup, Preben P.S. Rasmussen og AIP-ide.

DR logo

 

Produceret i samarbejde med DR Multimedie.

Brio logo

Markedsføres af BRIO A/S, 3600 Frederikssund

Hamburger Game

Hamburger game

Er du den bedste kok i køkkenet?

2-4 spillere.
Fra 8 år +.

Indhold:

8 “kokke” (spillebrikker – 4 farver x 2)
36 ingrediens brikker (4 set af 9 ingredienser)
1 spillebræt
4 indsamlingskort
2 terninger

Spillets formål:

Hamburger game handler om at blive den første kok som tilbereder en perfekt hamburger med de 9 nødvendige ingredienser: agurk, løg, ketchup, mayonnaise, ost, kød, tomat, salat og bolle.

Klargøring:

Hver spiller vælger to “kokke” i same farve og placerer dem i sit ” køkken”, hjørnet af spillebrættet med samme farve som de valgte ”kokke”.

De 36 ingrediens brikker blandes og placeres med billedsiden nedad på felterne i midten af spillepladen.

Spillets start:

Den mest sultne deltager starter, eller ved terningkast, den som slår det mindste tal starter.

Deltagerne kaster efter tur de to terninger. Kokkene flyttes med uret. Den ene kok flyttes det antal felter som den ene terning viser, den anden kok det antal som den anden terning viser.
Spilleren beslutter selv hvilken terning der tildeles hver kok.

Eksempel:
Et kast med 2 og 4, en kok flyttes 2 felter og den anden 4.

Hvis spilleren får slår to ens, får spilleren et ekstra kast.

To kokke kan stå på samme felt.

Vigtigt! Det er en god idé at rykke den ene kok og se hvad man finder, før man rykker den anden.

Felterne:

Ingrediensfelt: (agurk, løg, ketchup, mayonnaise, ost, kød, tomat, salat)

Når en spiller lander på et ingrediensfelt (med undtagelse af hamburgerfeltet – hamburgerbollen)

Tager spilleren en ingrediens-brik fra midten og ser på den uden at de andre ser. Hvis ingrediensen er det samme som feltet, og spilleren ikke har den ingrediens endnu, kan spilleren beholde ingrediensen, og lægge den på sit indsamlingskort. ellers lægges ingrediensen tilbage på midten af spillepladen.

Hamburgerfelt:

Når en spiller lander på et hamburgerfelt, kan spilleren frit ønske sig en ingrediens og søge efter den i midten af spillepladen, hvis spilleren finder den ønskede ingrediens, må den beholdes ellers lægges ingrediensen tilbage på midten af spillepladen.

Eksempel:
En spiller siger tomat og vælger at se på en ingrediens, hvis ingrediensen er tomat kan spilleren beholde den, hvis ikke, lægges ingrediensbrikken tilbage med billedsiden nedad.

Køkkenfelt:

Når en spiller lander på sit eget køkkenfelt, kan de tage en ingrediens, og hvis de kan bruge den må de beholde den.
Når en spiller lander på et af de andres køkkenfelter, må de stjæle en ingrediens fra dem og beholde. Spillere må kun stjæle ingredienser de ikke selv har.

Vigtigt!

Det er ikke nødvendigt at samle ingredienserne nogen bestemt rækkefølge. Med den undtagelse at burgerbollen skal placeres til sidst.

Ingen spiller må have mere end en af samme ingrediens.

Hvem vinder:

Den spiller som først får fyldt sit indsamlingskort med 9 ingredienser har vundet spillet. Hvis indsamlingskortet bliver fyldt efter første kok har rykket, ender spillet uanset.

Spille Hamburger game med hold.

4 spillere deles i hold med 2.

Reglerne er de samme, bortset fra at en spiller må placere ingredienser på holdkammeratens indsamlingskort.

En spiller som lander på holdkammeratens køkkenfelt, stjæler ikke, men ender sin tur.

Når en spiller har udfyldt sit indsamlingskort, fortsætter spillet, med at samle ingredienser til holdkammeraten.

Det er ikke tilladt at stjæle fra et udfyldt indsamlingskort, hvis man vil stjæle må man gøre det fra sin holdkammerat.

Det hold som først får udfyldt sit indsamlingskort har vundet spillet.

God fornøjelse!

Vildkatten

Vildkatten på spilregler.dk

 

 

Fra: 5 år
For: 1 – 6 deltagere

Forberedelse

Spillepladen til vildkatten samles ved at montere de otte yderstykker vilkårligt på midterstykket. Derefter placeres spillepladen midt på bordet, så alle spillerne kan nå den.
Beholderen foldes og stilles på den sekskantede fod
De 368 billedkort lægges i beholderen.
Hver spiller får tre brikker i samme farve.
Der udpeges en spilleleder.

Spilvariant 1
  1. Spillelederen tager tre billedkort op af beholderen til hver piller Disse lægger han/hun med bagsiden opad foran hver spiller.
  2. Når alle spillerne har tre billedkort liggende foran sig med bagsiden opad, vender alle hver især de tre billedkort om samtidig og kigger på motiverne. Det gælder nu om, hurtigst muligt, at finde de tilsvarende motiver på spillepladen.
  3. Når man har fundet det motiv på spillepladen der matcher ens billedkort, lægger man én af sine brikker oven på motivet på spillepladen.
  4. Den spiller der først finder alle sine tre motiver på spillepladen, siger “stop”.
  5. Spillerne beholder de billedkort hvis motiver de har nået at inde på spillepladen inden der blev sagt “stop”. Resten af billedkortene lægges tilbage i beholderen.Man kan også vælge at spille med at den spiller der sagde “stop”, skal lægge alle sine tre billedkort tilbage i beholderen hvis han/hun har lagt én eller flere af sine brikker oven på et forkert motiv på spillepladen.
  6. Spillelederen blander billedkortene i beholderen og lægger tre nye billedkort med bagsiden opad foran hver spiller.
  7. Den spiller der først har 25 billedkort, har vundet. Man kan dog vælge at aftale et andet antal kort før spillet går i gang.

Vildkatten kan også fortsættes indtil der ikke er flere billedkort tilbage i beholderen. I det tilfælde vinder den spiller der har flest billedkort når beholderen er tom.

Spilvariant 2
  1. Spillelederen tager ét billedkort op af beholderen og viser kortets motiv til alle spillerne. Det gælder nu om at være den første der finder det tilsvarende motiv på spillepladen og lægger sin brik på motivet.
  2. Den spiller der først finder motivet på spillepladen, vinder billedkortet og beholder det.
  3. Den spiller der har flest billedkort når beholderen er tom, har vundet vildkatten.

Det kan også aftales at vinderen er den spiller der først har 15

Spilvariant 3

Du kan også spille selv: Tag et billedkort fra beholderen i midten, og find det tilsvarende motiv på spillepladen. Tag så et kort mere. Ved at gentage denne proces vil du opdage at du bliver hurtigere og hurtigere til at finde motiverne for hver gang du spiller.
God fornøjelse!

Du kan købe dit eget eksemplar her:

Partners

Partners på spilregler.dk

For: 2 – 4 spillere
Fra: 6 år

Spillets formål

Det par, der først får begges 4 spillebrikker i “hus”, har vundet. Spillets udfald afgøres i høj grad af, hvor god de to “partners” evne til sammenspil er. Spillets opbygning kræver, at deltagerne tænker praktisk og nøje overvejer hvert træk.

Forberedelse

Spillepladen lægges på bordet, og de spillere, der sidder overfor hinanden, er nu “partners”. Det vil sige, at gul og blå danner par, og rød og grøn danner par. Hver deltager får 4 spillebrikker, som placeres uden for spillepladen. En af deltagerne blander kortene og giver hver deltager 4 kort.

Spillet begynder

Hver deltager tager sine 4 kort op på hånden og skal byte I af disse 4
kort med sin partner. Kortene skal byttes samtidigt ved de to par og holdes skjult, så modstanderne ikke ser kortets værdi.
I spillets begyndelse vil den taktiske dimension være lille, men efterhånden som spillet skrider frem, vil denne kortudveksling få stor betydning.

Spilleren til venstre for kortgiveren starter spillet ved at lægge et kort ned på spillepladen og foretage det træk, som kortet viser. Der spilles med urets retning.

Man må kun sætte en brik ud i det trekantede startfelt, hvis man har et startkort. Hvis man ikke kan bruge nogle af sine kort, skal man lægge samtlige kort ned uden at foretage et træk. Spilleren skal så vente, til der bliver delt kort ud igen. (Bemærk, at byttekort kan benyttes, uden man har en brik i spil.)

Særlige spillekorts værdier

Hvis man får dette kort, skal man rykke en af sine egne brikker 4
felter mod spilleretningen. Dette gælder dog ikke for de brikker,
der måtte være i “hus”. Disse er fredet og kan ikke rykkes ud eller
byttes om.

Dette kort kan deles i 7 enheder, det vil sige, at en spiller kan flytte alle de brikker, han har i spil, således han f.eks. kan rykke to felter
med én brik, og fem felter med en anden brik.
Når dette kort lægges må man bytte to vilkårlige spillebrikker på
brættet (dog undtaget spillebrikker som er i “hus”). Selvom man
ikke selv har brikker i spil, kan man bytte to brikker til størst mulig
hjælp for ens “partner” eller til gene for modstanderne.

Kortet tæller både I og 14.

Ved de øvrige kort rykker man en af sine brikker det antal felter frem, der er trykt på kortet.

Næste runde

Når alle har spillet deres 4 kort, deler kortgiveren 4 nye kort ud til hver deltager, og spillet fortsætter herfra.
Når den første kortgiver efter tre spillerunder har delt alle kortene ud (der vil være 4 tilovers, disse lægges blot i bunken!), tager den næste spiller de brugte kort, blander dem påny og deler dem ud. Sådan fortsætter uddelingen af spillekort, indtil spillet er slut.
Hver gang der bliver givet kort, skal partnerne bytte 1 af de 4 kort med
hinanden. Står man med en eller flere af sine egne brikker i eget startfelt, kan andre ikke passere (dette gælder også for ens “partner”!).

Hvis man sidder med en 4’er, og ens brik er i startfeltet, kan man med stor fordel starte med at rykke denne brik 4 felter mod spilleretningen og dermed komme tæt på eget “hus”.

Lander man på et felt, hvor der i forvejen står en brik, og denne tilhører en af de tre øvrige spillere, vil den brik, der stod der først, blive slået ud af spillet og skal starte forfra med et nyt startkort. Hvis man lander på et felt, hvor der står 2 ens brikker, der tilhører en af de tre øvrige spillere, bliver ens egen brik slået ud af spillet og skal starte forfra med et nyt startkort.
2 ens brikker, der står på samme felt, er fredet og må ikke byttes.
Når en brik er i “hus” er denne fredet.

Brikker, der er i “hus”, kan ikke rykke forbi hinanden. Det er derfor nødvendigt at bruge nogle af sine kort til at rykke brikkerne helt på plads i “huset”.
Såfremt man kommer i en situation, hvor man ikke kan benytte nogle af sine kort, skal man lægge de resterende kort, man måtte sidde med på hånden, og vente til næste gang, der bliver givet kort.

Spillet vindes

Formålet er at få både sine egne brikker i “hus” og hjælpe sin “partner”.  Så snart den ene af de to “partners” har fået sine brikker i “hus”, hjælper han den anden med at få de sidste brikker i “hus”, det vil sige, at han bruger de kort, han har/får af uddeleren. (Der byttes stadig kort med “partneren”). Spillets udfald afhænger også af, hvem der er bedst til at forhindre modstanderne i at komme først.

By GameInventors

GameInventors
Du kan købe dit eget eksemplar her:

Danmark Rundt

Danmark Rundt på spilregler.dk
Foto: Ida Ludvigsen

For: 2 – 6 deltagere
Fra: 10 år
Anno: 1981

Intro:

Danmark Rundt er et spændende og lærerigt familiespil, hvor det gælder om at have held med terningerne, strategi samt geografisk , historisk og kulturel viden.
For spillerne kan, hvis de svarer rigtigt på spørgsmålene på rejsekortene, komme hurtigere afsted ad spillets rejserute.

Indhold:

Spilleplade med kort over Danmark. 140
spillekort: 96 besøgskort (36 kort med tvungent besøg, 60 kort med tilfældige besøg), 44 spørgekort,
6 spillefigurer og
1 terning.

Sådan spiller du:

Der er 6 byer, som skal besøges i hvert spil af alle deltagere (én af disse byer er den by, som hver spiller skal starte fra og slutte i): Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense, Nykøbing Mors.

Derudover skal hver af spillerne i hvert spil besøge yderligere 10 byer, som bestemmes tilfældigt.
Kortgiveren giver altså hver deltager de 6 kort med tvunget besøg: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, København, Odense, Nykøbing Mors. Derefter giver kortgiveren alle spillere hver 10 kort med de tilfældige byer.

Spillet foregår herefter på den måde, at hver deltager, ud fra de 6 kort med tvungne besøg, og de 10 kort med tilfældige besøg, lægger sin rejserute. Den deltager der først har besøgt alle sine byer, har vundet spillet. Hver deltager er frit stillet hvad angår valg af rejserute og strategi.

Rejsen Danmark Rundt

Man kaster terningen på skift, og rykker hver gang lige så mange felter frem som øjnene viser. Hver figur må rykke fremad , tilbage eller til siden for hvert kast, dog kun i en af retningerne (man må altså ikke både rykke frem og tilbage indenfor samme kast). Der er dog én undtagelse, indenfor samme kast må man rykke både frem og tilbage, såfremt man kommer til en by, der ligger for enden af en vej (f. eks. Skagen).

Hvis en spiller ønsker at rejse fra een landsdel til en anden, med en af færgeruterne, skal spilleren stoppe, når han kommer til afrejsehavnen. I det følgende kast skal spilleren igen stoppe i ankomsthavnen, uanset hvor mange øjne terningen viser.

For at kunne besøge en by (og komme af med sit besøgskort), skal man slå det antal øjne på terningen. som svarer til det antal felter, der ligger fra byen man ønsker at besøge. Under et besøg i en giver spilleren det tilsvarende besøgskort tilbage, dog må 2 figurer ikke
samtidig stå i samme felt (i samme by). Hvis et felt er optaget,
skal de andre figurer standse ved nærmeste, forudgående, frie
felt.

Spørgekort

Hvis en spiller slår en sekser, rykker han ikke frem, men tager
i stedet et spørgekort, som han, uden selv at læse det, giver til
en medspiller, som så læser det højt. Hvis den spiller, der slog
sekseren,svarer rigtigt på spørgsmålet, må han rykke så mange
felter frem, som kortet viser (de seks points. der er slået, tæller
ikke med). Hvis han svarer forkert, må han blive stående og
vente til næste gang han skal slå.

Hvem vinder ?

Vinderen er altså den, der er kommet af med alle besøgs-
kortene og er kommet tilbage til den by, hvor han startede.

God fornøjelse.

 

Domino

Domino

Dominospillet er et af de ældste og mest spillede spil i hele verden.

Der findes forskellige udgaver af domino. Disse regler er til dominosættet dobbelt-seks (28 brikker og 168 øjne)

Spillet kan spilles af 2 eller flere deltagere. Den anbefalede minimums spillealder er 7 år. Spilletiden varierer meget efter valg af spilleregler og antallet af dominobrikker.

Formål med spillet

Det gælder om at være den første, der får 100 point eller mere. Hvis man ønsker et kortere spil, kan man nøjes med at skulle opnå 50 point for at vinde.

Forberedelser

Alle dominobrikkerne blandes og lægges med bagsiden opad. Hvis der er 2 spillere tager hver spiller 7 dominobrikker, hvis der er 3 eller 4 spillere tager hvad 5 dominobrikker. De resterende dominobrikker lægges på midten af bordet. Spillernes egne dominobrikker(“hånden”) placeres, oprejst på den lange smalle kant, således, at det kun er dem selv, der kan se de hvide prikker.

Sådan spiller man domino

For at starte spillet skal den spiller, som har den højeste dobbeltbrik lægge den ud på bordet. Så går turen videre til næste spiller(i urets retning). For at finde frem til den som har den højeste dobbeltbrik, spørger en tilfældig spiller de andre spillere: Er der nogen som har en dobbelt 6? Hvis en spiller har det, må han/hun lægge brikken ud på bordet. Hvis ingen af spilerne har en dobbelt 6, fortsætter den samme spiller med at spørge hele vejen ned til dobbelt 0. Hvis der slet ikke er nogen som har en dobbeltbrik, blandes alle brikkerne igen og spillerne tager nye brikker og starter forfra.

Brikkerne lægges som en lang kæde på bordet. Når en spiller har tur, tager han/hun en dominobrik fra sin ”hånd” med samme antal prikker som den dominobrik, der ligger for enden af kæden på bordet. Spilleren forlænger nu kæden med denne brik.

Dobbelte dominobrikker lægges altid på tværs af kæden. Da der altid er to åbne ender på kæden, hvor en ny dominobrik kan placeres, skal de to åbne ender på en dobbeltbrik placeres på tværs af kæden.

Hvis en spiller ikke kan lægge en dominobrik til kæden, må han/hun trække en ny dominobrik fra bunken indtil han/hun finder en der passer. Hvis der ikke er flere brikker tilbage på bordet, må han/hun melde pas og vente til næste gang det bliver hans/hendes tur.

Spillets afslutning

Spillet slutter, når en spiller har lagt sin sidste dominobrik. Han/hun scorer point alt efter, hvor mange prikker der er på de andre spilleres tilbageværende brikker. Spillet slutter også, når alle spillere fortløbende har meldt pas. I dette tilfælde er det spilleren med mindst antal prikker på sine tilbageværende brikker, der scorer point.

Variation

Spillet kan også spilles sådan, at hvis en spiller ikke kan lægge en dominobrik til kæden, må han/hun tage én brik fra bunken. Hvis denne brik passer lægges den til kæden, og turen går videre. Hvis brikken ikke passer, lægger han/hun brikken til sin ”hånd” og turen går herefter videre til næste spiller.

Project X – Pictureka! Find det først.

Spillets navn

Spillet går under navnet Pictureka og Project X.

Spillets formål

Find genstandene på spillebrættet, og vær den spiller, der først vinder seks kort!

Før du starter spillet

Pak alle spildelene ud, første gang du spiller. Smid alt affald væk. Læg brikkerne ud i en firkant, der måler 3×3 brikker. Det er dit spillebræt. Fordel kortene efter farve i tre bunker. Bland hver bunke, og læg dem med bagsiden opad tæt ved spillebrættet.

Sådan spiller du

Beslut, hvem der skal starte. Turen
går derefter med uret rundt.
NÅR DET ER DIN TUR
Slå med farveterningen. Træk
derefter et kort fra den bunke, der
svarer til den farve, du rullede. Hver
bunke giver dig hver sin type
mission. Se ”Missionskort”.

FLYTTESYMBOLER

Nogle kort har symboler på bagsiden, der betyder, at du skal
bytte om på, vende eller dreje spilbrikkerne. Hvis du har trukket
sådan et kort, skal du flytte brikkerne med det samme.

Byt om på placeringen af to brikker efter eget valg.

Vend en brik efter eget valg.

Drej en brik efter eget valg.

MISSIONSKORT

GRØN: Find det selv. Du er på egen hånd!
• Læs missionen højt, og slå derefter med den almindelige terning. Du skal finde det antal genstande, terningen viser.
• Vend timeglasset, og begynd at lede! Peg på hver genstand, du finder, og hold styr på, hvor mange du har fundet.
Du vinder! Hvis du finder genstande nok, før tiden løber ud, slutter din tur. Behold kortet.
Du taber! Hvis tiden løber ud, før du finder genstande nok, slutter din tur. Læg kortet tilbage nederst i bunken.

RØD: Auktion
Den spiller, der byder højest, får lov til at spille.
• Læs missionen højt, og læg derefter kortet med forsiden opad, så alle kan se det.
• Beslut, hvor mange genstande du tror, du kan finde, før tiden løber ud. Så skal du enten byde ind eller sige pas.
• Derefter skal spilleren til venstre for dig enten byde højere eller sige pas.  Auktionen fortsætter, indtil alle spillere enten har budt eller sagt pas. Den spiller, der bød højest, vender timeglasset og begynder at lede.
Du vinder! Hvis du finder genstande nok, før tiden løber ud, slutter din tur. Behold kortet.
Du taber! Hvis tiden løber ud, før du finder genstande nok, slutter din tur. Læg kortet tilbage nederst i bunken.

BLÅ: Find det først Nu skal alle spille med.
• Læg kortet med forsiden opad, så alle kan se det. Det viser en genstand, der kun findes én af på spillebrættet.
• Nu skal alle spillere lede efter genstanden. Den spiller, der
finder den først, råber ”Pictureka!”. Den spiller beholder kortet. Turen er slut.

Sådan vinder du spillet

Fortsæt spillet, indtil en spiller har vundet seks kort. Den spiller vinder!

Andre måder at spille på

FOR YNGRE SPILLERE
Børn, der endnu ikke kan læse, kan nøjes med at spille med de blå
(billed)kort.

KORTERE ELLER LÆNGERE SPIL
Afhængigt af antallet af spillere, og hvor god tid I har, kan I altid ændre på antallet af kort, man skal vinde for at vinde spillet.

SPIL MED HOLD
Spillerne fordeler sig på to hold.
Reglerne er de samme, bortset fra at I spiller som hold i stedet for
som enkeltpersoner.

STIKORD – en spændende gætteleg om ord.

Stikord

Stikord er en spændende gætteleg om ord.
For 2 – 4 hold (3 – 8 deltagere)
Alder: fra 10 år.

Indhold:

1 spillebræt
288 kort med hemmelige meldinger –
144 lilla (niveau 1), 144 blå (niveau 2)
4 bogstavterninger
1 specialterning
4 spillebrikker
1 timeglas
4 scoringstavler
1 spillevejledning

Om spillet:

Hvert hold prøver at komme først rundt på spillebrættet ved at sende hemmelige meldinger til hinanden ved hjælp af en række stikord. Stikordene dannes ud fra terningkast med de fire bogstavterninger. Hvis f.eks. en spiller skal give sin holdkammerat den hemmelige melding “Frisørsalon”, og de fire kastede terninger viser bogstaverne “H, S, K, O”, kunne han/hun give disse stikord: »Hår Krølles« eller »Kam Og Saks« eller igen »Her Klippes Søren«.

Forberedelser:

Der vælges to deltagere til hvert hold. Hvert hold vælger en spillebrik som sættes på START . feltet. Holdene får også en scoringstavle hver. Niveau 1 kortene kan bruges til de fleste spillere. Meget dygtige spillere foretrækker måske niveau 2, eller måske vil de bruge kort fra begge niveauer.Stikord

Spillet:

Der spilles efter tur i urets retning. De to deltagere på et hold skiftes til at være afsender og modtager. Afsenderen giver stikord; modtageren prøver at gætte den hemmelige melding. Hvert hold bestemmer, hvem der først skal være afsender. Afsenderen fra hvert hold kaster specialterningen på skift. Den, der får det højeste tal, begynder. Stjernen (★) på tegningen gælder som det højeste tal.

Første afsender tager det øverste kort i bunken med hemmelige meldinger og kaster specialterningen. Det kastede tal viser, hvilken af meldingerne på kortet der skal sendes. Hvis terningen viser stjerne (★), må afsenderen vælge, om han/hun vil sende meldingen med stjernen på kortet (BONUSMELDING) eller en af de andre fire meldinger.

Hvis modtageren gætter meldingen med stjernen, giver det ret til at flytte 2 ekstra felter (se BONUSMELDING på scoringstavlen).

Afsenderen fortæller modtageren, hvilken kategori meldingen tilhører (PERSON, STED, TING eller BEGIVENHED) og, om kategorien er et egenavn (mærket EN).

Hemmelige meldinger – Kategorier:
  1. En betegnelse for en PERSON (blikkenslager, borgmester, roligan) eller et egenavn- et navn på en virkelig person (død eller nulevende) eller en fiktiv person (f.eks. Snehvide).
  2. En betegnelse for et STED (strand, restaurant, gade) eller et egenavn – et navn på et virkeligt eller fiktivt sted (f.eks. Løkken, Edens Have).
  3. En betegnelse for en TING, genstand plante, dyr, stof, uhåndgribelig ting eller begreb (f.eks. bold, mælkebøtte, skildpadde, sand, regnskab, kærlighed).
  4. En betegnelse for en BEGIVENHED, hendelse, aktivitet (f.eks. sammenstød, 90-års fødselsdag, hækkeløb) eller et egenavn, navnet på begivenheden, aktiviteten etc. (f.eks. Århus Festuge, Sjælland Rundt).
  5. BONUSMELDING Frit valg (Se ovenfor).

Afsenderen ser på kortet med den hemmelige melding uden at vise det til de andre, kaster de 4 bogstavterninger, sætter timeglasset i gang og giver stikord.

Sådan sender man stikord:

Afsenderen må kun bruge ord, der begynder med de bogstaver, terningerne viser, og hvert bogstav må kun bruges én gang. Afsenderen giver 1 til 4 stikord, som på en eller anden måde giver den hemmelige melding videre til modtageren.
For eksempel: med bogstaverne “D, E, B, R”, kunne man videregive meldingen “KLOKKE” med følgende stikord: »Det Ringer« eller »Efter Bokse Runde« eller »RRiiing!«.

Hvis en eller flere af terningerne viser to bogstaver, kan man bruge enten et af dem eller begge – Men stadigvæk højst 4 ord i alt. En stjerne (★) betyder frit valg, dvs. man bestemmer helt selv, hvilket bogstav man vil bruge.

I stikordene må der ikke indgå ord eller dele af ord fra den hemmelige melding.

Holdene kan aftale, om der må bruges fremmedord og slang – og evt. også hjemmelavede ord.

Holdet har to minutter til at give stikord og gætte. Hvis tiden tillader det, har man op til tre forsøg til at gætte den hemmelige melding. Et forsøg består af et terningkast og tilsvarende stikord fra afsenderen – og et gæt fra modtageren. (Hvert yderligere gæt tæller som ekstra forsøg) NB: Alle fire terninger skal kastes hver gang.

Hvis afsenderholdet gætter rigtigt, har det scoret og må flytte spillebrikken frem på pladen. (Se scoringstavlen).

Hvis afsenderholdet gætter forkert tre gange, eller tiden er udløbet, har hvert modstanderhold en chance umiddelbart efter. Gættes der rigtigt, flytter det scorende hold 2 felter frem. (Se scoringstavlen).

Derefter lægges kortet med den hemmelige melding tilbage nederst i bunken, og spillet går videre til afsenderen for det næste hold.

ET- ET er en situation, hvor afsenderen efter første terningkast giver stikord på kun ét ord, og modtageren klarer den hemmelige melding i første gæt. Hvis et hold klarer en ET- ETer, må de flytte 8 felter frem på brættet (Se scoringstavlen).

FRIT-FOR-ALLE, mærket »F« på brættet, giver modstanderholdene chancen for at score på afsenderholdets hemmelige melding, men det giver også afsenderholdet en chance for dobbelt scoring (Se scoringstavlen).

Hvis et hold har svaret rigtigt og lander på et FRIT-FOR-ALLE felt, får det straks en ekstra tur. Afsenderen trækker et kort, kaster terningerne, sætter timeglasset i gang og giver de første stikord. Modtageren og en fra hvert af de andre hold må gætte samtidig, men kun 1 gæt fra hver i hvert forsøg.

NB: Så snart modtageren har gættet – rigtigt eller forkert – er forsøget slut, og de, der ikke når at gætte før modtageren, mister således muligheden for at score.

i FRIT-FOR-ALLE kan afsenderen kaste terningerne indtil tre gange og afgive tilsvarende stikord tre gange indenfor de 2 minutter uden at det koster strafpoint. (Se scoringstavlen).

Hvis ingen gætter meldingen, før tiden er udløbet, spilles der videre efter de almindelige regler, turen går videre til næste hold. Hvis et hold lander på et »F« felt efter at have scoret i en FRIT-FOR-ALLE situation, får det ikke en FRIT-FOR-ALLE tur.

Slut på spillet:

Det hold, der først når MÅL- feltet, har vundet. For at flytte fra et stjernefelt (★) til MÅL-feltet, skal holdet score en ET- ETer.

Scoringstavle
Når et hold scorer (gætter den rigtige melding) skal deres spillebrik flyttes sådan:
Antal felter:
– melding gættet i første forsøg 4
– melding gættet i andet forsøg 3
– melding gættet i tredje forsøg 2
– melding gættet af modstanderhold 2
– BONUSMELDING (★) – flyt ekstra 2
– ET- ET (et stikord, første gæt) 8
– FRIT-FOR-ALLE Vundet af afsenderens hold 8
– FRIT-FOR-ALLE vundet af andre hold 4
Spil for 3 deltagere:

Deltagerne skiftes til at sende stikord. Mens den ene sender stikord, kappes de to andre om at gætte den hemmelige melding. Ligesom i spil for 2 – 4  hold kan afsenderen kaste terningerne indtil 3 gange og afgive tilsvarende stikord 3 gange, men modtagerne må gætte så meget de vil – indenfor  de 2 minutter.
I dette spil gælder »F« felter og stjernefelter som almindelige felter.
Den, der gætter rigtigt, kaster specialterningen og flytter så mange felter frem, terningen viser. Hvis terningen viser stjerne flyttes 5 felter frem.

God fornøjelse

Stigespil

stigespilFamiliespillet hvor det gælder om at klatre til tops for at vinde. Spillet kan spilles fra 4 års alderen af 2-5 deltager. Et Stigespil tager omkring 30 minutter at spille.

Sådan spiller du stigespil

Flyt brikkerne så mange felter som terningen viser, og forsøg at komme først i mål.

Men pas på! Lander du på et rødt felt, falder du helt ned på nederste trin på stigen! Er du derimod lidt heldig, og lander på et blåt felt, kan klatre helt op til øverste trin på stigen. På den måde kan du få et forspring i forhold til dine modstandere. Nu bliver det spændende – hvem kommer først til tops?

Spillets start

Spillerne vælger hver sin brik, som placeres udenfor felt nr. 1, nederst til venstre på brættet. Yngste spiller starter ved at kaste terningen og flytte det antal felter som terningen viser. Flyt mod højre til du når enden af banen, så rykker du op til næste etage og mod venstre osv. Lander du på et rødt felt, falder du helt ned på nederste trin på stigen. Lander du på et blåt felt, må du klatre helt op til øverste trin og fortsætte derfra.

stigespil spilleplade

Vinderen af spillet

Vinderen er den, som først når til tops (felt nr. 100).

Du kan købe dit eget eksemplar her: